hvAD mEssY ChuRCH eR:
Kirke for alle
I Messy Church mødes unge og ældre, voksne og børn, og alle kan udforske og opleve side om side.
Kirke, som præsenterer Jesus
Messy Church har til formål at præsentere Jesus, så deltagerne kan lære ham at kende og vokse i tro på ham.
Kirke, hvor mange kan være med til at yde
Der er brug for mange hænder i en Messy Church-samling, og derfor kan mange være med til at give. En samling kræver ikke altid de store forhåndskundskaber, og der er mange forskellige funktioner, som skal dækkes.
Sjov, udfordrende og samlende
Med de mange forskellige elementer i en Messy Church-samling, er der ofte noget for enhver smag. Alle elementer har på hver deres måde til formål at gøre os nysgerrige på Bibelen, og lære os hvad den har at sige ind i den enkeltes liv i dag.
Kirke, som også når mennesker, der ikke har taget stilling til det med Jesus
Kirke, der bygger på værdier som gæstfrihed, kreativitet og gudstjeneste fejring
Allerede når man træder ind ad døren til Messy Church, bydes deltagerne velkomne af et imødekommende team/person, så de føler sig hjemme så hurtigt som muligt.
Messy Church bruger aktiviteter til at udforske bibelhistorier og til at afspejle en kreativ Gud. På lige fod med aktiviteterne og måltidet er bibelhistorien en del at gudstjenestefejringen, som starter allerede ved drop in. Messy Church er altså en lang gudstjeneste, hvor Gud tjener os, og vi tjener ham og hinanden.
Kirke, som rummer forskellighed
Når mange mennesker er sammen, er der mange forskellige behov, der skal tages hensyn til. Johan på 2, der konstant er overalt. Lise på 12, som mest har lyst til at være på de sociale medier. Matthias på 10, der kun vil spille fodbold. Mor eller far som har haft en hård dag på arbejdet. Hr. Svendsen på 50, som gerne vil skille en vaskemaskine ad, og frk. Olsen som strikker kludetæpper til Moder Teresa. Formen i Messy Church er fleksibel, så den enkelte Messy Church kan formes efter dem, som er til stede.
hvAd mesSY ChuRch ikKE Er:
Kun for børn
Det er vigtigt, at din Messy Church ikke kun henvender sig til én bestemt målgruppe, f.eks. børn. Deltagerne i Messy Church skal gerne have en oplevelse af at kirken og Gud er relevant/interesseret i alle. I Messy Church tænker vi løbende over, hvordan vi kan involvere meget forskellige mennesker og aldersgrupper: unge og gamle, familier og enlige, kvinder og mænd, akademikere og praktikere, fattige og rige.
En klub
Messy Church handler om at være sammen om Gud, at have kristent fællesskab og udforske trosspørgsmål sammen. Messy Church byder alle velkomne, involverer alle og værdsætter alle. Det er kirke ikke en klub.
Bare en anden måde at få folk til at komme i kirken om søndagen
Messy Church ønsker at udfordre vores tanke om det at være kirke og måden at afholde gudstjeneste på.
Bare for kirkens familier
Enhver, som allerede kommer i kirke, bør uanset alder overveje, om de ikke skal være med i ledelsen af Messy Church. Derved kan man hjælpe andre til at komme til tro på Jesus og samtidig udfordre sig selv til at vokse i troen.
Et hurtigt fix
At vokse i troen på Gud tager tid. Væksten vil sandsynligvis være langsom.
Bare for familier
Alle er velkomne: Singler, enker, barnløse, skilte, børn, unge, voksne og det grå guld og alle andre uperfekte mennesker. Hele den store familie.
En nem løsning
Messy Church koster penge, tid, bøn, engagement og energi fra teamet bag, men der er støtte og hjælp at hente fra erfarne folk.
Spild af kirkens ressourcer
At holde Messy Church koster selvfølgelig både tid og penge, samt en indsats af engagerede mennesker, som brænder for mission og det at gøre noget for og med andre. Men det vil være en ressource for kirken, at der skabes et udadvendt arrangement. Det vil bl.a. udløse ideer og give inspiration til, hvad kirke handler om, og måske vil det forny visionen for kirken. Samtidig vil det give mulighed for, at I kan drive mission i jeres lokalområde.
Mejslet i sten
Når I begynder at holde Messy Church, vil I hele tiden gøre jer nye erfaringer, og i takt med det, vil jeres Messy Church også udvikle sig. Messy Church er blot en model, hvorfor I altid kan videreudvikle på den, så jeres Messy Church kommer til at passe lige til jeres område/by.