OpMæRkSoMhEDspUNktEr i dET tvæRkulturEllE aRBejdE

Findes der noget "no go", når vi bliver internationale i vores Messy Church?

Alle kulturer er forskellige, og der er også kulturer i kulturer. Derfor skal dette svar ses som vejledende pejlemærker og ikke som altid gældende udsagn. Dette betyder, at vi ikke må sætte mennesker i kasser men lade andres erfaringer være en hjælp og inspiration til at forstå hinanden. I det hele taget er det godt at snakke om det og spørge ind til hinandens kultur, for I vil opleve, at vores nedskrevne barrierer ikke nødvendigvis passer på jeres virkelighed.

Nogle nydanskere tilpasser sig mere og mere det danske samfund, så deres væremåde også bliver præget af dansk kultur – særligt blandt børn og unge.

Det er svært at sige, at noget er definitivt “no go”, for det kommer an på kontekst, ressourcer og nydanskernes baggrund og personlighed. Men der er nogle særlige opmærksomhedspunkter:

Køn
Vær opmærksom på, hvordan du agerer i samværet med én af det andet køn. I nogle kulturer giver mænd og kvinder for eksempel ikke hånd og snakker heller ikke så meget sammen, som vi er vant til i Danmark, specielt ikke i en sjælesorgssituation. Og i nogle kulturer sidder mænd og kvinder ikke sammen offentligt, f.eks. til Messy Church.  

Kønsroller
I mange afrikanske og mellemøstlige kulturer har mænd og kvinder bestemte roller. Det ligger ganske enkelt i opdragelsen. F.eks. er det sjældent, man ser en afrikansk mand i et køkken. Ofte er mænd familiens og samfundets tydelige overhoveder. F.eks. kan en mand ofte have nemmere ved at irettesætte nydanske børn grundet deres position. Men børneopdragelsen er først og fremmest kvindens ansvar.

Påklædning
For begge køn gælder det ofte, at shorts over knæene, t-shirts uden ærmer (inkl. undertrøjer og strop-top) og stramtsiddende tøj kan opleves som upassende påklædning i en tværkulturel sammenhæng. 

Alder
I mange kulturer er der meget respekt for ældre. Ældre har ofte det sidste ord, og det er dem, man går til. Og for disse ældre kan det opleves svært at komme til en dansk kultur, hvor en ældre persons ord ikke automatisk har denne vægt. F.eks. hvis en ældre person kommer ind i rummet, er det vigtigt, at du viser ham/hende respekt. Det kan du bl.a. gøre ved:  

• At imødekomme personen med det samme og netop ikke ignorere vedkommende.
• At spørge ind til familie og baggrund og på den måde vise respekt. 
• At lede personen hen til et sted at sidde og sæt dig for at snakke med personen. Det kan være vældig ressourcekrævende, men sat på spidsen kan det for mange ældre være ligegyldigt, hvad der kommer til at ske bagefter, hvis de ikke har følt sig set og respekteret, da de kom. Danskere har en tendens til at være meget opgavefokuserede i stedet for relationsfokuserede, hvor det i mange andre kulturer er stik modsat. 
• Under en snak om tro og liv: I dansk kultur er vi opdraget til at være kritiske og stille spørgsmålstegn ved alt. Men pas på med at være kritisk over for det, de siger, og prøv i stedet at stille dig undrende og stil neutrale hv-spørgsmål.

Børn i mange andre kulturer opdrages modsat danske børn. Det betyder, at forældrene ikke sætter særlig mange grænser, før børnene bliver ældre, hvor vi i Danmark sætter mange grænser fra starten af og giver mere og mere frihed og plads til selvstændighed, jo ældre barnet bliver. 

Høflighed
I mange kulturer er det vigtigt, at man er gæstfri, og det vil opleves uhøfligt, hvis man ikke udviser gæstfrihed. Det er altså vigtigt at nydanskerne føler sig velkommen. Dvs. set frem for overset, da de er i en situation, hvor de er sårbare. De er nye i en helt anderledes kultur, måske kan de ikke sproget og måske bærer de rundt på traumer/psykiske lidelser. Derfor er det vigtigt, at de føler sig velkommen og ser sig som en del af fællesskabet. Dette kan f.eks. gøres ved at byde velkommen ved indgangen, sætte sig hen til vedkommende (også selvom man ikke har fælles sprog), byde på kaffe/snacks og bare generelt signalere med kropssprog, at man er ønsket. 

I mange kulturer er det uhøfligt at sige nej. F.eks. i forhold til forståelse af det sproglige: I stedet for at spørge, om folk har forstået, hvad man sagde, så spørg med hv-ord eller få dem til at gentage, hvad der lige er blevet sagt. Og i forhold til at invitere til arrangementer; mange vil sige ja, at selvfølgelig kommer de – og så dukker de ikke op alligevel. For en dansker vil det ofte opleves uhøfligt at sige ja til at komme og så alligevel ikke dukke op, hvor det i mange andre kulturer omvendt vil opleves uhøfligt at sige nej til en invitation.

I mange kulturer er det uhøfligt at være kritisk, konfronterende eller at give direkte verbal negativ feedback. Der kan det være en fordel at pakke tingene mere ind, for ellers vil de kun høre det negative og ikke de gode ting, der bliver sagt rundt om det negative.

I mange kulturer er der meget fokus på hierarki og respekt for især ledere og ældre. Og det er meget uhøfligt at konfrontere eller være kritisk over for en person, der er højere oppe i hierarkiet end en selv.

Mad
Svinekød er fint, men det er godt at have et alternativ, så alle kan blive mætte uanset.

Vær opmærksom på, hvornår ramadanen ligger – og også de ortodokse kristne fastetider. Download en årskalender med fest- og helligdage på Tværkulturelt Centers hjemmeside.

Mange børn (og voksne) har ikke været vant til at spise dansk mad. Det er værd at have med i baghovedet, hvis de ikke umiddelbart er begejstrede for maden.

Plads til danskere?
Vi skal også passe på med at tage så meget hensyn til alle andre kulturer, at de etniske danskere ikke føler sig velkomne. I forhold til mad kan man eksempelvis både have “almindelige” danske pølser og kyllingepølser. Og i forhold til aktiviteter kan man også forsøge at have et bredt spektrum af aktiviteter, så alle bliver tilgodeset.

Nogle danskere kan føle sig fremmedgjort, hvis der bliver for meget fokus på oversættelse. Vi har samlet forskellige tolkningsmodeller, og tænk evt. i tolkemodel 1 eller 2, hvis dette opleves som et problem.

Danskere tænker meget mere individualistisk end mange andre kulturer, som tænker mere kollektivt og dermed på, hvad der er bedst for fællesskabet. Det kan måske være en idé, at italesætte over for danskerne for at skabe større forståelse. Vi er meget gode til at rumme, at der skal være plads til børnene på deres præmisser med f.eks. børnesange. Måske skal vi tænke lidt det samme om f.eks. tolkning til farsi: Lige nu gavner det ikke mig noget, men på den lange bane gør det – lige så vel som at børnesangene ikke gavner mig nu og her, men børnene er kirkens fremtid. 

Traumer og psykiske lidelser
Undgå at have aktiviteter, som kan give associationer til krig, vold eller våben, da det let kan åbne op for traumatiske oplevelser. For børn kan det resultere i en voldsom udadreagerende adfærd, og for voksne (og børn) kan det starte samtaler, der kræver meget tid og ofte professionel hjælp.

Skulle nogle få brug for at snakke om de svære emner, så har vi her et par råd: 

• Vær ærlig om dig selv; at denne snak er svær, og at du nok ikke har en masse gode råd eller løsninger, men at du gerne vil lytte. 
• Vær bevidst om dine egne grænser og begrænsninger, og italesæt dem på en respektfuld måde.
• Foreslå, at I beder sammen og lægger det som er svært og meningsløst over i Guds hænder (frem for dine).

Tilbage til "Tværkulturelt"